Not all fairies are made out of sugar (ÅBENT)

Musik: Tid: 10:45.
Sted: 1. Etage - Gymnastiksalen.
Vejr: Solrigt, men med skyer et stykke borte.
Omgivelser: Salen er tom udover Fleur, hendes taske og en musikafspiller.
Evt. Påklædning: Bodysuit
Musik:https://www.youtube.com/watch?v=chOtemRAYNc


Luften i lokalet var varmt. Støvet fra gulvet svævede dovent rundt i de lune solstråler, som fik hvirvlet sig ind gennem de åbne vinduer. Dette var et gennemført øjeblik som de fleste nok ville benytte til at sætte sig udenfor og nyde de dyrebare stråler. Ikke Fleur. Hun vidste udmærket, hvad varmen gjorde ved hende. Derfor havde hun tilbragt det meste af dagen indendørs. Men da de ikke havde brug for hende ret længe på biblioteket i dag - hvilket ellers var grunden til, at hun for en gangs skyld var på skolens område - så havde hun fundet sit skab, hvor hun havde fisket træningsdragten frem. Bibliotekaren havde været så venlig at låne hende et personaleskab, selvom hun teknisk set kun arbejdede der et par gange om måneden - som frivillig endda. Så langt man kom med lidt smil og smigren!

Nu svævede hun. Henover gulvet. Igennem luften. Forbi ribberne og de slidte madrasser langs væggene. Hun ænsede intet af det. Blot lyden af hendes eget åndedræt, og så det lidt specielle mix hun selv havde lavet, som spillede i baggrunden. Den klassiske sang var en af hendes yndlings, men når hun trænede alene, så behøvede hun ofte lidt mere gang i den. Hun havde trods alt en del mere energi at forbrænde en de fleste almindelige mennesker, som gik på skolen. Smilende lukkede hun øjnene, og lod sig snurre ganske elegant, som kostede det hende ingen besvær at blive ved. Sådan fortsatte hun let som en fjer ned mod den anden ende af lokalet. Det lyserøde hår, der var sat op i en stram knold, glinsede i solen, imens hendes øjne sitrede let, hver gang en kraftig solstråle ramte. Hun burde ikke. Det kostede ikke meget energi, men skolen var et langt farligere område en de fleste steder hun kendte. Alt for mange mennesker for et følsomt væsen som hende. Men hun kunne bare ikke lade være. Hun elskede at danse, og selvom hun egentlig skulle have dansetimer senere den aften, så trænede hun gerne selv bare for at slappe af.

Da Fleur nåede enden af lokalet standsede hun. Hun så sig hurtigt omkring og konstaterede, at hun stadigvæk var alene. Selv med sin skarpe hørelse, så blev hun nemt distraheret og kunne derfor sagtens sniges ind på... hvis man var dygtig. Hun satte i løb, igen mod den modsatte ende, og med et enkelt bump sprang hun op. Med en perfektion der tydede på mange års træning, svævede hun adskillige meter, før kroppen igen landede med et bump. Uforstyrret ville hun fortsætte videre med sin dans.